Oplever du søvnproblemer, stress, lavt selvværd, overspisning, frygt for irrationelle ting eller noget helt andet, så føler du dig med stor garanti begrænset i dit liv. Måske har du overvejet at gå til læge med udfordringer, eller gøre som mange andre og blot sige til dig selv ”tag dig nu sammen”. Men du behøver hverken stå med hele ansvaret selv, eller tage til lægen med frygt for medicinering.
Mange ved nemlig ikke, at hypnose kan hjælpe på alle ovenstående udfordringer og mange flere. Desværre er der en tendens til, at mange opfatter hypnose som noget fra underholdningsbranchen, hvor folk ender med at gøre fjollet ting, som de ikke selv kan kontrollere. Men faktisk kan hypnose meget mere end det. Det kan nemlig hjælpe dig med at finde en indre balance, samt give dig nogle konkrete redskaber til, hvordan du kan tage kontrollen over de udfordringer, som kan fylde for meget i dit liv.
Hypnose mod stress og dårligt selvværd er bl.a. de emner, som folk ikke ved, at hypnose kan hjælpe med, selvom det netop er effektivt mod udfordringer, der stammer heraf.
Hvordan foregår hypnosen?
Når du vælger et hypnoseforløb til at arbejde med dine udfordringer, skal du blot møde op hos den valgte hypnotisør. Her vil I snakke om, hvad din udfordring er, samt hvilken betydning det har for dit liv. Herefter vil hypnotisøren tale dig til ro og til et sted, hvor man snakker direkte til din underbevidsthed.
Når I når ned i denne tilstand, så er du langt mere modtagelig overfor de værktøjer, som hypnotisøren ønsker at give dig til din udfordringer. Her vil de lagres i din underbevidsthed, så du kan hive dem frem, når du har brug for det.
Hypnosen kan også hjælpe dig med at hele gamle sår, hvis du fx har en selvopfattelse af, at du ikke er god nok eller at du ikke er noget værd. Her vil hypnosen kunne være med til at ændre netop denne opfattelse, der ellers kan virke indgroet og som en del af din personlighed.
Hvad koster hypnose?
Hypnose i København kan variere meget i pris, ligesom det er tilfældet med alle andre hypnotisører i Danmark. Det er derfor altid en god idé, at du undersøger, hvilken hypnotisør der passer bedst til dit prisniveau samt din forventning til behandlingen. Er du i tvivl om, hvilken hypnotisør du skal vælge, så kan du evt. besøge hypnotisørens hjemmeside, hvor du kan danne dig et overblik over relevant erfaring og uddannelse, samt hvilke områder hypnotisøren arbejder indenfor.
Mange hypnotisører tilbyder en gratis forsamtale enten telefonisk eller personligt. Her kan I få hilst på hinanden, og hypnotisøren kan få en fornemmelse af, hvilke udfordringer du kæmper med. På den måde finder både du og hypnotisøren ud af, om lige netop dit forløb og personlighed matcher, hvad den pågældende hypnotisør kan tilbyde.